OB-boss erkender: Transfer-timingen er ikke god nok Foto: Robert Wengler/Scanpix 2026

OB-boss erkender: Transfer-timingen er ikke god nok

OB har taget afsked med en række spillere i dette transfervindue, og det har haltet med at få hentet erstatninger i rette tid, erkender Troels Bech i et interview med Campo.

Troels Bech til Sepp Piontek's begravelse den 27. februar 2026
Foto: Robert Wengler/Scanpix 2026

OB's cheftræner Alexander Zorniger var for nylig ude med riven til OB's ledelse.

Kritikken går især på, at man ikke har udvist rettidig omhu.

For mange spillere gik ud af døren, inden man havde formået at finde de rette erstatninger.

Den analyse erkender OB's sportsdirektør Troels Bech at dele med cheftræneren.

- Jeg synes ikke, at vores timing har siddet lige i skabet. Vi ville gerne have været på forkant med og fået nogle ind, der skulle erstatte dem, vi skulle af med. Det er vi ikke lykkedes med, udtaler Troels Bech til Campo.

Sportsdirektøren fremhæver dog de to spillere, som fynboerne allerede har fået på plads, og at det er godt sammenlignet med andre hold i Superligaen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Eksklusivt: OB tæt på talentsalg
Troels Bech til Sepp Piontek's begravelse den 27. februar 2026
Foto: Robert Wengler/Scanpix 2026

- Peter Therkildsen var tidligt inde og Topi Keskinen er kommet til, og på den måde ligger vi ret os ret flot i Superliga-feltet med at have to nye. Det er der ikke mange, der har, mn det er rigtigt, at vi gerne ville have været foran fra start, og det har vi ikke været, tilføjer Troels Bech.

Det er ingen hemmelighed, at det er defensiven, hvor OB har set svagest ud, og dér hvor forstærkningerne er mest presserende.

Med Superlig-starten der nærmer sig med hastige skridt, er det en bekymring, som Troels Bech erkender, men heller ikke noget, som han ikke ser, at der er en løsning på.

- Det er mit job at have bekymringer, og det består i at gøre store problemer lidt mindre. Uanset hvor mange ekstra spillere, vi havde nu, så var jeg stadig bekymret og havde problemer jeg skulle gøre mindre, men det her er en meget konkret problemstilling, som vi arbejder på, fortæller sportsdirektøren.

Sportsdirektøren ser også optimistisk på mulighederne for at få hentet spillere, inden transfervinduet lukket.

- Vi er ikke engang halvvejs i transfervinduet, så jeg har en begrundet tro på, at vi også når det, afslutter Troels Bech.

Det var også en bekymret cheftræner, som Campo talte med efter fynboernes nederlag til FC Midtjylland i testekampen fredag. Det kan du læse mere om her:

Bekymret OB-boss: Vi har ikke råd til flere

Mest læste

Notifications

Notifikationer