Hva’ så, Hyseni? Sønderjyske henter fransk kantspiller Foto: Sønderjyske

Hva’ så, Hyseni? Sønderjyske henter fransk kantspiller

Sønderjyderne har forstærket sig på kanten.

Ismail Seydi præsenteres i Sønderjyske.
Foto: Sønderjyske

Sønderjyske har været en tur på transfermarkedet.

Her har sønderjyderne fundet den 25-årige franskmand Ismail Seydi, som man køber fri i østrigske Rapid Wien, mens han bliver udstyret med en fireårig aftale.

Seydi, der normalt gør sig på venstre kanten, var i den forgangne sæson udlånt til de portugisiske pokalvindere fra Torreense, hvor han var en stor profil, og handlen vækker stor begejstring i Sønderjyske.

- Vi er glade for at tilknytte Ismail Seydi til vores i forvejen stærke offensiv i Sønderjyske Fodbold. Vi får i Seydi en meget hurtig og dynamisk spiller, der kan husere på begge kanter, og som er stærk i sine udfordringer én mod én.

– Han har fået en god skoling i sine år i SK Rapid Wien, og særligt i det seneste år hos portugisiske S.C.U. Torreense har han taget store skridt i sin udvikling.

- Vi er overbeviste om, at han kan udvikle sig yderligere i vores stærke miljø, og vi glæder os til at se ham i den lyseblå trøje på AL Sydbank Park, fortæller Sønderjyskes sportschef, Casper Daather.

Ismail Seydi præsenteres i Sønderjyske.
Foto: Sønderjyske

Med tilgangen af Seydi kunne man spekulere i, om der kan være bud efter sønderjydernes unge komet Olti Hyseni, som er et stort transferemne i Brøndby.

Her kunne den unge sønderjyder meget vel komme til at afløse Nicolai Vallys, der er blevet solgt fredag.

Se her: Kan afløse Vallys i Brøndby

Mest læste

Notifications

Notifikationer