SIF-boss hylder kvaliteter hos ny kantspiller Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

SIF-boss hylder kvaliteter hos ny kantspiller

Onsdag aften bekræfter Silkeborg IF indkøbet af Lucas Riisgard, som hentes i Aarhus Fremad. En spiller, der vækker stor begejstring hos sportschefen.

Sportschef Jesper Stüker Silkeborg IF
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Silkeborg henter forstærkning i Aarhus Fremad, som klubben fra Søhøjlandet har fået et særligt kendskab til.

Tidligere på sommeren trådte Morten Dahm Kjærsgaard nemlig til som cheftræner i Silkeborg IF, efter han de sidste seks år har stået i spidsen for Aarhus Fremad.

Nu er er der genforening mellem cheftræneren og et af de unge talenter fra Aarhus Fremad.

Lucas Riisgaard følger med sin cheftræner, og bliver Silkeborg-spiller i den kommende sæson.

Det bekræfter klubben i dag på deres hjemmeside.

Sportschef Jesper Stüker er særligt begejstret for den unge kantspillers offensive kvaliteter.

Sportschef Jesper Stüker Silkeborg IF
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

-Vi har haft et ønske om at tilføje en spiller med høj fart til de offensive positioner. Lucas har både høj fart i sine dybdeløb og når han udfordrer sin direkte modstander, udtaler sportschef Jesper Stüker.

Den unge offensive profil har taget nogle store spring i karrieren inden for en kort periode.

-Han har på et halvt år formået at tage springet fra 2. division til 1. division og formået at være en dominerende spiller, hvor han på flere parametre har været i absolut top i Betinia Ligaen, tilføjer sportschefen.

Lucas Riisgaard står noteret for seks mål i 13 kampe for Aarhus Fremad. Læs mere om transferen her:

Silkeborg classic: Henter profil i 1. Division

Mest læste

Notifications

Notifikationer