FCM-stjerne udgår med hovedskade – den gik lige, Tullberg!
FC Midtjylland fik tre point hjemme mod Lyngby Boldklub, men det var ikke uden besvær. Læs Campos Konklusion her.

FC Midtjylland fik tre tiltrængte point efter en europæisk dukkert i midtugen.
Mod oprykkerne fra Lyngby Boldklub holdt det hårdt for FC Midtjylland på MCH Arena, men på scoringer fra Cho Gue-sung, Philip Billing og Friday Etim kom en 3-2-sejr i hus.
Dermed indtager midtjyderne i øjeblikket førstepladsen i Superligaen, men undervejs måtte en af klubbens store stjerne udgå med en hovedskade.
Læs Campos Konklusion her:
Højdepunktet
FC Midtjylland fik noget af en dukkert i midtugen, hvor Tullbergs tropper skuffende blev besejret hjemme mod belgiske Sint-Truiden i Conference League.
I Superligaen har midtjyderne dog været i fremragende form, i hvert fald når man isoleret ser på pointhøsten.
Ja, der har været et par svipsere undervejs, men selv de gange har midtjyderne fået point og er ikke faldet helt sammen som flere af konkurrenterne har gjort i efteråret.
FC Midtjylland er med sejren over Lyngby Boldklub nu ubesejret i hele 12 Superliga-kampe på stribe, og selvom der i den kommende weekend venter en notorisk svær udebanekamp mod FC Nordsjælland, har midtjyderne altså leveret varen i Superligaen.

Nedturen
Det midtjyske forsvar har grundet klubbens store skadeskvaler ikke for alvor fundet kontinuitet.
Ousmane Diao har spillet fuld tid i de seneste fem kampe for midtjyderne nu, og det er selvsagt ganske glædeligt for midtjyderne.
Søndag kostede en stor fejl fra Diao dog en scoring fra de ellers ganske ufarlige Lyngby, da den lovende forsvarsspiller forsøgte at drible sig ud af problemer i stedet for at tage den sikre løsning.
I slutminutterne kom der også problemer i opgøret for midtjyderne, da Gustav Fraulo bragede en reducering ind på et frækt frispark.

Overraskelsen
Vil FC Midtjyllands skadesproblemer da ikke ende?
Mike Tullberg kunne søndag aften glæde sig over, at Victor Bak kunne starte inde for første gang i en måned, og det er en kærkommen spiller at have tilbage i det midtjyske forsvar.
På midtbanen måtte Tullberg dog se stjernen Philip Billing udgå med en hovedskade efter at være blevet ramt af en fodboldstøvle i en liggende position.
Det er næppe en skade, der kommer til at holde Billing ude, men undervejs havde midtbaneprofilen også været nede i græsset.
Han er nok en af de spillere, som FC Midtjylland mindst har lyst til at undvære i øjeblikket.

Det holder Campo øje med
Lyngby har i den grad brug for defensive forstærkninger i øjeblikket.
Målene siver ind hos oprykkerne, der indtil videre har lukket 27 mål ind i 12 kampe.
Der skal sættes en prop i for Andreas Bjelland og Mikkel Jespersens mandskab, og det forlyder da også, at klubben har kig på en engelsk forsvarsspiller med et spændende CV.
Kan han redde Lyngbys vaklende forsvar? Næppe, men det er da muligvis et skridt i den rigtige retning.
Læs mere her:

Cho Gue-sung
FC Midtjylland
Lyngby Boldklub
Mike Tullberg
Philip Billing












