Medie: Tidligere Viborg-profil er på blokken i flere topklubber Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Medie: Tidligere Viborg-profil er på blokken i flere topklubber

Flere af Belgiens største fodboldklubber har angiveligt et godt øje til tidligere Superliga-profil.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Anosike Ementa fik for alvor sit seniorgennembrud som angriber i Viborg FF, men nu har det virkelig taget fart for den tårnhøje angriber, der spiller for belgiske Zulte-Waregem.

Den tidligere Superliga-spiller har i efteråret imponeret med to mål og fem oplæg for midterklubben, og det har angiveligt skabt interesse fra klubber højere oppe i ligaen.

Ifølge mediet Het Laatste Nieuws er blandt andre Anderlecht, Gent, Union St. Gilloise og Club Brügge blandt klubberne, der holder øje med den danske angriber.

Anosike Ementa er selv blevet forholdt til interessen af mediet, men det er umiddelbart ikke noget, som han kender til.

– Er det rigtigt? Jeg forstår ikke sproget, så jeg læser ikke aviser, fortæller Anosike Ementa til Het Laatste Nieuws.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

24-årige Anosike Ementa har kontrakt med Zulte-Waregem frem til sommeren 2028.

Han står indtil videre noteret for seks scoringer og 13 oplæg i 43 optrædener for den belgiske klub.

Læs mere om en anden Viborg-spiller her:

Viborg-talent går efter EM: Jeg har bevist mit værd

Mest læste

Notifications

Notifikationer