Danskerfyring i engelsk fodbold
Henrik Pedersen er færdig i Sheffield Wednesday.

Henrik Pedersen skal på jobjagt.
Den 48-årige dansker har således fået sparket i Sheffield Wednesday.
Det oplyser den engelske klub på sin hjemmeside søndag.
Dermed nåede han 65 kampe i spidsen for League One-mandskabet, som han tilsluttede sig i sommeren 2025.

I forbindelse med fyring høster Henrik Pedersen store roser for sin indsats i klubben.
Det understreges dog også, at tiden er finde til et trænerskifte.
- Vi vidste allerede i begyndelsen af sæsonen, at det ville blive svært på grund af alle ændringerne i klubben, men vores forventning vil altid være, at vi udvikler os i takt med at sæsonen skrider frem og får etableret en genkendelig spillestil med kontinuitet i præstationerne.
- Selvom vi har fået samlet point sammen, så har vi ikke set nok fremskridt i de områder. Vi tror på, at en ændring nu giver os den bedste mulighed for at etablere det fundament frem mod anden halvdel af sæsonen, siger sportsdirektør Simon Wilson.
Henrik Pedersen efterlader Sheffield Wednesday på ottendpladsen i den tredjebedste engelske række.
Hans sidste kamp i spidsen blev lørdagens 2-0-nederlag ude mod Doncaster.
Henrik Pedersen har tidligere stået i spidsen for blandt andre Vendsyssel FF og Strømsgodset.

Vendsyssel FF












