Ikke kun Neestrup: FCK-ikon spillede rolle i ‘VK’-transfer
Den dansk backspiller lægger ikke skjul på, at han glæder sig til at arbejde sammen med sin tidligere træner igen.

I den kommende sæson bliver det i Panathinaikos, at Victor Kristiansen skal spille sin fodbold.
Den tidligere FC København-spiller er kommet på en lejeaftale fra Leicester til den græske storklub, hvor han bliver genforenet med sin tidligere cheftræner, Jacob Neestrup.
Og det er ingen hemmelighed, at muligheden for at spille under den danske træner var noget, 'VK' ikke kunne sige nej til.
Det har ikke været nogen nem tid for Victor Kristiansen, siden han i 2023 byttede den danske hovedstad ud med Leicester City FC.
Klubben er således rykket ned to gange i en periode, hvor danskeren både har været udlejet til italienske Bologna samt døjet med skader.
Og derfor ser han frem til en frisk starter under Jacob Neestrup, når han nu bytter den blå trøje ud med en grøn.

- For mig er det naturligvis et ekstra plus, at jeg kender træneren. Efter alt det, jeg var igennem sidste år med problemer og skader, var det vigtigt for mig at tage det næste skridt i min karriere. Et skridt, der kunne give mig en frisk start, men også følelsen af, at der er en person bag mig, som virkelig tror på mig, lyder det fra Victor Kristiansen ifølge det græske medie Novasports.
Nu handler det om at få karrieren på ret køl igen, fortæller Victor Kristiansen, fremhæver Jacob Neestrups måde at træne på.
- At komme til Panathinaikos og arbejde sammen med Neestrup igen betyder meget for mig. Jeg tror, det er det rigtige skridt i min karriere. Han er en ligefrem og enkel træner med en klar måde at tænke på.
- Han har en tydelig vision for, hvordan holdet skal spille, hvordan vi skal arbejde sammen, og hvordan hver enkelt spiller skal fungere. For mig er det det vigtigste, lyder det fra danskeren.
Eks-FCK'er spillede rolle
Det er dog ikke kun det faktum, at det er Jacob Neestrup, der står på sidelinjen, der har lokket Victor Kristiansen til den græske hovedstad.
Også den tidliger FCK-darling Carlos Zeca blev spurgt til råds, fortæller den 23-årige venstreback.
- Da jeg første gang hørte om Panathinaikos' interesse, gjorde jeg, som jeg sagde før: Jeg lyttede nøje og lavede min egen research. Jeg talte med folk, jeg kendte omkring klubben. Jeg kender naturligvis Carlos Zeca fra vores fælles tid i FC København, ligesom jeg kender træneren og de folk, han har taget med sig, fortæller Victor Kristiansen.
Danskeren er skiftet til Panathianaikos på en lejeaftale, som gælder sæsonen ud. Der er dog gode muligheder for, at skiftet kan blive gjort permanent.
Det kan du læse mere om herunder.

FC København
Jacob Neestrup
Leicester City
Victor Kristiansen












