Opsigtsvækkende Jess Thorup-comeback meldes på plads
Ifølge Tipsbladet er Jess Thorup ny cheftræner i belgiske Genk, hvor han ganske kortvarigt var ansat i 2020.

Et opsigtsvækkende comeback er en realitet, hvis man skal tro Tipsbladet.
Tirsdag aften melder mediet således, at Jess Thorup er ny cheftræner i den belgiske storklub Genk.
Han vender således tilbage til klubben, hvor han for en kort stund var cheftræner i 2020.
Thorup nåede nemlig kun fem kampe i spidsen for Genk, inden FC København satte kløerne i ham og hentede Thorup til den danske hovedstad.

Mediet melder ikke noget om hvor lang aftale, han har underskrevet.
Den danske træner erstatter Nicky Hayen, der tidligere på måneden er skiftet til Burnley.
56-årige Thorup var senest ansat i egyptiske Al Ahly, hvor han blev fyret i sidste måned.
Genk blev nummer syv i den belgiske Jupiler Pro League i den forgangne sæson.

KRC Genk












