Slog Italien på straffe: Derfor var dansk sejr til U19-EM særligt vigtig
Det danske U19-landshold slog onsdag Italien i duel om EMs femteplads efter straffesparkskonkurrence.

Det danske U19-landshold rejser hjem fra EM 2026 med en femteplads.
Efter én sejr og to nederlag i det indledende gruppespil havde de danske talenter ikke klaret sig godt nok til at spille med om medaljer ved Europamesterskabet.
Derfor skulle holdet i stedet spille mod Italien i direkte duel om slutrundens femteplads. En placering, der måske kan synes ligegyldig at duellere om, men faktisk var den vigtigere end som så.
For med en sejr ville der vente en direkte kvalifikationskamp om en plads til næste efterårs U20-VM, der spilled i Aserbajdsjan og Usbekisan. Det oplyste DBU forud for kampen mod Italien.
Og netop dét opgør kan U19-landsholdet se frem til.
For ed en sejr over Italien i en tæt straffesparkskonkurrence sikrede danskerne sig dermed femtepladsen og VM-kvalifikationskampen, der venter mod et asiatisk hold. Tidspunkt er ikke fastlagt, men spilles i 2027 i Baku.
Det kan derfor være, at der venter dansk deltagelse ved U20-VM næste år, hvis Danmarks talenter kan levere endnu en stor præstation som mod Italien. I hvert fald er det de samme drenge, der høster frugterne af præstationen, når de nuværende U19-landsholdsspillere transformeres til U20-landshold næste år.
Samtidig er femtepladsen det bedste danske resultat til et U19-EM nogensinde.

De danske drenge spillede 0-0 med Italien i ordinær spilletid, og heller ikke efter forlænget spilletid fandt de to landshold vej til netmaskerne.
Derfor skulle det hele afgøres i straffesparkskonkurrence, og her var det altså danskerne, der klarede sig bedst.
Blandt de danske skytter ved de danske klubber godt repræsenteret: Brøndbys Philip Søndergaard samt Silkeborgs William Kirk og Simon Stüker scorede, og også det tidligere OB-talent Mads Abrahamsen og Helsingør-talent Hjalte Lærke nettede.
Samtidig sørgede FC Københavns målmand Tobias Breum-Harild for en redning i straffesparkskonkurrencen, der blev vundet 5-4.
Mens Danmark altså endte på en samle femteplads ved U19-EM, så er den endelige vinder endnu ikke fundet.
I semifinalerne var det dog netop Danmarks to bødler fra gruppespillet, Tyskland og Spanien, der klarede sig videre fra semifinalerne med sejre over henholdsvis Ukraine og Kroatien.
Finalen spilles lørdag.
Varm op til Superligaen, der snart vender tilbage, med et overblik over de største interne handler nogensinde:

Brøndby IF
FC København
Italien
OB
Silkeborg IF












