Motherwell-cheftræner reagerer på AGF-ydmygelse Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Motherwell-cheftræner reagerer på AGF-ydmygelse

Motherwell-cheftræner Alfred Johansson var ikke overrasket over AGF’s toppræstation i weekenden.

AGF-fansene har halstørklæderne i vejret
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Søndag eftermiddag skulle AGF i ilden for anden gang i sommeropstarten, da de danske mestre hjemme på Fredensvang fik besøg af sidste sæsons nummer fire i Skotland, Motherwell.

I forbindelse med opgøret var der uofficiel debut til den nyansatte cheftræner, den tidligere FC København Talent-træner Alfreds Johansson.

Den svenske træner måtte dog se sit hold blive slået med hele 4-0, og det kom ikke bag på Johansson, at AGF præsterede på det høje niveau, holdet gjorde.

AGF-legestue: Anderson ligner et scoop!

- Rent præstationsmæssigt var det selvfølgelig en hård kamp. Vi vidste, at vi ville møde et stærkt hold, som vandt det danske mesterskab sidste år og nu jagter en plads i Champions League. Så vi var klar over, at vi stod over for en rigtig god modstander, fortæller han til klubbens egne kanaler og uddyber:

- De var bedre end os, men ligesom da Motherwell mødte FC Twente på udebane under træningslejren i Holland sidste sommer, har vi brug for den her slags intensitet.

- Når man møder modstandere på så højt et niveau, bliver man nødt til at tilpasse sig, og det er præcis den slags kampe, vi har brug for for at komme op i omdrejninger, siger han.

AGF-fansene har halstørklæderne i vejret
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Selvom holdet godt og grundigt blev sat på plads, er han desuden tilfreds med, at flere af de unge Motherwell-spillere kom i aktion, samt at truppen kom helskindet igennem kampen med aarhusianerne.

Næste træningskamp for AGF er på lørdag på udebane mod Union Saint-Gilloise.

AGF har angiveligt set sig lune på en angriber i England:

Medie: AGF lurer på brandvarm angriber

Mest læste

Notifications

Notifikationer