Kæmpede for BIF-skifte i lang tid: Klar til at hygge mig
Max Ejdum har gennem længere tid kæmpet for at skifte OB ud med Brøndby IF.

Det kan ikke være gået manges næse forbi, at der er blevet lavet en stor intern handel i Superligaen.
Max Ejdum har skiftet Fyn og OB ud med Vestegnen og Brøndby IF.
Det skifte har været under opsejling længe og kunne lige så godt være sket i vinterens transfervindue.
- Det er noget, der er blevet kæmpet for i længere tid. Personligt er jeg bare glad for, at det kunne lykkes til sidst, fortæller Max Ejdum i et interview med Viaplay.
Der var interesse fra Brøndby allerede i vinters, men skiftet er altså først kommet på plads her i sommervinduet, hvilket giver en frisk start, fortæller hovedpersonen selv.
- Det var måske fint nok lige at få rundet sæsonen af i OB, for så at starte på en helt frisk sæson i Brøndby. Det er måske okay. Det gode er, at jeg er her nu, og nu er jeg klar til at hygge mig her, afslutter Ejdum til Viaplay.
Den nye Brøndby-midtbaneprofil har fået trøje nummer 18 og har allerede tirsdag haft første træningsdag med sine nye holdkammerater.
Se interview-biden med Max Ejdum øverst i artiklen.

AGF har hentet en stor profil i form af Mikael Anderson. Det ærgrer hans nu tidligere cheftræner.

Brøndby IF
OB











