Mistede Anderson til AGF: Situation er, som den er Foto: AGF

Mistede Anderson til AGF: Situation er, som den er

Djurgårdens cheftræner ærgrer sig over at miste Mikael Anderson, men han bærer ikke nag over midtbanespillerens beslutning.

Mikael Anderson præsenteret i AGF.
Foto: AGF

Efter en kort afstikker til svenske Djurgården er Mikael Anderson tilbage i AGF.

I sidste uge kunne de danske mestre præsentere Anderson på en fireårig aftale, og han skal nu hjælpe AGF i klubbens jagt på europæisk deltagelse.

Djurgården har derfor mistet en af sine profiler efter blot et år i klubben. Det ærgrer svenskernes cheftræner, Jani Honkavaara, der dog føler, at klubben er godt rustet trods Andersons fravær.

Fra Uwe til Jakob: Burde klæde mig bedre

- Ja, han er en rigtig god spiller. Det er klart. Men vi har også spillet mange kampe uden ham, fordi han har været skadet en del. Så det er ikke en ny situation for os.

- Han blev bedre og bedre (efter han kom tilbage fra skade, red.), men situationen er, som den er. Nu ser vi fremad, siger den finske træner til Expressen.

Mikael Anderson præsenteret i AGF.
Foto: AGF

Anderson vendte hjem til AGF af familiære årsager, og cheftræneren bærer på ingen måde nag over at miste sin profil trods blot et enkelt år i klubben.

- Jeg tror, det endte på den bedste mulige måde ud fra omstændighederne. Af åbenlyse årsager ønskede han at vende hjem til Danmark, siger han og uddyber:

- Jeg kender ikke detaljerne i aftalen, men klubben er tydeligvis tilfreds, og det samme er han (Anderson, red.). Så jeg synes, det er en god løsning, siger han til mediet.

Anderson og AGF åbner den nye sæson i Superligaen på hjemmebane den 25. juli mod Brøndby IF.

Få dage forinden skal De Hviie i aktion i Champions League-kvalifikationen, når polske Lech Poznan den 21. juli gæster Cepheus Park i Randers, hvor AGF skal spille holdets europæiske kampe.

En anden AGF-yndling er også vendt hjem:

Han kan blive et transfer-scoop for AGF

Mest læste

Notifications

Notifikationer