Hævnen er sød: Belgien afgør det på banen
Den sidste værtsnation røg ud af VM, da Belgien i nat slog USA.

Det var alt andet end spillet på banen, der havde fyldt op til opgøret mellem værtsnationen USA og Belgien.
Det vakte furore i det internationale fodboldsamfund, at den amerikanske angriber Folarin Balogun fik suspenderet den karantæne, han ellers fik raget til sig i opgøret mod Bosnien & Herzegovina, og som Donald Trump og hans kumpaner angiveligt fik presset FIFA til trække tilbage.
Det kom dog ikke for alvor til at fylde i et opgør, hvor Belgien viste, at fodboldkampe skal afgøres på banen.
Folarin Balogun var med fra start for USA, men han kunne ikke forhindre, at belgierne allerede tidligt tog kontrol med opgøret.
Allerede i kampens første minut havde Belgien den første afslutning på mål, og det var et forvarsel om det, der skulle komme.
For med blot otte minutter på tavlen kunne Charles De Ketelaere bringe Belgien i front fra en position tæt under mål.
Efter en halv time svarede USA dog igen, da Malick Tillman sendte et frispark afsted, som en sagesløs Courtois i det belgiske mål intet kunne gøre ved, eftersom den hårde afslutning tog en afretning i muren.
Blot to minutter senere var Belgien dog igen på tavlen, og nok engang var det Charles De Ketelaere, som kunne bringe belgierne i front.
Derpå kunne de to hold gå til pause med 1-2 på tavlen.

I anden halvleg skulle ondt dog blive værre for værterne fra USA. For godt ti minutter inde i anden halvleg var det det den amerikanske målmand Matt Freese, som for alvor fik punkteret spændingen i kampen, da han missede sin clearing og blev tacklet af Charles De Ketelaere. Bolden endte for fødderne af Hans Vanaken, som let kunne sparke den ind i det tomme mål.
I kampens tillægstid var det så Romelu Lukaku, der kunne lukke og slukke, da han med en flad afslutning kunne score til kampens slutresultat 1-4.
Dermed blev der altså sat et punktum for værtsnationernes VM-slutrunde, da både Canada og Mexico måtte lade livet i weekenden.
Den næste opgør for Belgien bliver en kvartfinale opgør mod Spanien, som mandag aften ekspederede Portugal ud af turneringen.
Det opgør kan du læse mere om herunder.














