Storklubber flår i Superliga-profiler Fotos: Henning Bagger/Ritzau Scanpix og Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Storklubber flår i Superliga-profiler

FCM-cheftræner Mike Tullberg har tænkt sig at bruge sine transferaktuelle profiler, så længe de er på aftale i klubben.

Simsir Dario Osorio Mike Tullberg Superligaen transfers
Fotos: Henning Bagger/Ritzau Scanpix og Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Ikast

Meget tyder på, at FC Midtjylland før eller senere sælger flere af holdets især offensive profiler.

Det er gået langsommere end ventet med det, der midtvejs i sæsonen 2025/26 lignede salg for op mod en halv milliard kroner anført af Franculino.

Siden blev forwarden skadet og missede anden halvdel af sæsonen på nær nogle ugers middelmådig fodbold i april.

Og heller ikke Aral Simsir og Darío Osorio er solgt efter deres ture med landsholdene fra Tyrkiet og Chile før VM.

På et tidspunkt sker det med Simsir som det bedste bud på et første salg, og i de seneste døgn har der været rygter i internationale - og et bud fra Trabzonspor på Aral Simsir.

Men indtil transfers går i orden, har cheftræner Mike Tullberg tænkt sig at bruge de folk, han har til rådighed, og altså også Simsir og Osorio forud for mulige storsalg.

- Jeg koncentrerer mig meget om dem, der er her. Og jeg har indstillet mig på, at det er lidt vildt for øjeblikket, siger Mike Tullberg.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Så der kan både komme noget ind, og der kan komme noget ud. Det bevæger sig lidt i slow motion på grund af VM. Vi er nok ikke førstevælgere, og det er vores spillere, der skal ud, nok heller ikke.

- Det er tit klubberne i toppen af Premier League, der tager spillere fra de næstbedste klubber. De klubber tager så spillere fra niveauet under, og på et tidspunkt når de vores spillere, der bliver interessante for klubber i topligaerne, siger FCM-cheftræneren.

FCM-direktør: Vi ved, at Arsenal holder øje med stjerne

Nye får chancen: Men Osorio og Simsir spiller

For år tilbage brændte FC Midtjylland i et par omgange nallerne på ikke at bruge spillere, der skulle sælges.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Så Oliver Sørensen spillede indtil Parma-transferen midt i august sidste år, og på samme måde kunne det meget vel ske, at FCM-profiler denne sommer spiller med i flere runder af Europa-kvalifikationen før et salg.

- Dem, der er her, de er her. Og så er det op til mig, alt afhængig af, hvordan situationen er, at vælge, hvem jeg spiller med. Så lader jeg andre om at tage de andre beslutninger. Selv om de ikke er her lige nu, fordi de har ferie, så tror jeg ikke, telefonen hos dem står stille. Hvis andre ikke ringer til dem, så gør jeg, siger Mike Tullberg med et grin om kolleger som sportsdirektør Kristian Bak og teknisk direktør Kristian Kjær, der formelt har ferie men næppe lader mobiltelefonen løbe tør for batteri.

Superligakampen mellem FC Midtjylland og Vejle Bold klub på MCH Arena i Herning søndag den 19.oktober 2025
Superligakampen mellem FC Midtjylland og Vejle Bold klub på MCH Arena i Herning søndag d. 19. oktober 2025. Cheftræner Mike Tullberg og sportschef Kristian Bach Bak , efter kampen

- Nu må vi se, hvor vi ender. Transfervinduet er langt. Selv om vi har rigtig, rigtig dygtige spillere, skal der lige gang i det hele. På et tidspunkt ved jeg, at nogle af vores spillere ryger, men lige nu bruger jeg tid på dem, jeg har, siger FCM-cheftræneren.

Mike Tullberg får en chance for at se sine spillere an lørdag, hvor FCM spiller træningskamp mod Silkeborg.

Aral Simsir og Darío Osorio vendte tilbage senere til træning på grund af deres ture med landsholdene, ligesom Elias Ólafsson og flere andre FCM-profiler.

Aral Simsir forlader den tyrkiske VM-lejr

Mest læste

Notifications

Notifikationer