FCM-direktør: Vi ved, at Arsenal holder øje med stjerne
En af FC Midtjyllands største stjerne er på blokken i Arsenal, lyder meldingen fra klubbens tekniske direktør.

FC Midtjylland forventes at skulle sige farvel til flere af klubbens store stjerner denne sommer.
Heriblandt chilenske Dario Osorio, der har stor interesse fra udenlandske klubber.
Ifølge FC Midtjyllands tekniske direktør Kristian Kjær er en af Osorios bejlere selveste Arsenal.
Det fortæller FCM-bossen i et interview med The Standard.
- Vi ved, at Arsenal har kigget nærmere på Osorio, men vi er også klar over, at andre klubber i Premier League har gjort det samme.
- Bournemouth skulle også være nævnt ad flere omgange. Efter min mening passer han godt ind i Premier League, fordi han er hårdtarbejdende, og han er en venstrebenet kantspiller, der både kan gå højre og venstre om sin direkte modstander, siger FCM-bossen Kristian Kjær.
I Arsenal kan Dario Osorio følge i en tidligere chilensk stjernes fodspor.
- Han har hele pakken, og han anses som værende den næste Alexis Sanchez. Jeg kan godt se ham gøre en forskel i Premier League.
Artiklen fortsætter efter billedet.


22-årige Dario Osorio har spillet 110 kampe for FC Midtjylland, hvor det er blevet til 23 mål og 15 oplæg.
Han har kontrakt frem til sommeren 2030.
Læs mere her:

Arsenal
FC Midtjylland












