Allerede kendt i Masterclass: Stor ære at være i Brøndby Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Allerede kendt i Masterclass: Stor ære at være i Brøndby

Adrian Kappenberger har allerede spillet en stor rolle på Vestegnen, inden han selv er skiftet dertil.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Adrian Kappenberger er ny keeper i Brøndby, men det er kun i førsteholdstruppen, at han er et nyt ansigt.

For den 29-årige målmand har gennem en årrække ageret målmandstræner for de talentfulde Brøndby-keepere i Masterclass fra U13, U14 og U15.

Selvom han nu siger farvel til de beskæftigelse, så kommer Kappenberger stadig til at arbejde med de unge keepere. Det bliver bare som del af førsteholdstruppens målmandsteam i stedet.

Det glæder den tidligere Hillerød-målmand, at han nu selv får lov at bevise sig i de blågule farver, som han selv kalder en drøm.

- Det er stort at få lov til at blive en del af så kæmpe en klub. Jeg har jo allerede prøvet at opleve Brøndby IF gennem Masterclass i form af min rolle dér.

- Jeg har været med til at undervise nogle af vores yngre, talentfulde målmænd, og nu får jeg så muligheden for at udleve drømmen som spiller og målmand her på Superliga-holdet, siger Adrian Kappenberger på Brøndbys hjemmeside.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Samtidig understreger keeperen, at han også kommer til at spille en stor rolle i træningsmiljøet, hvor han fortsat skal hjælpe unge spillere med at blive klar til seniorfodbold.

- Det er en stor ære for mig at få muligheden for at komme ind og bidrage i en rolle i en så kæmpe klub som Brøndby IF.

- Jeg håber også at kunne bidrage med min erfaring til særligt de yngre spillere og selvfølgelig specielt målmændene, hvor jeg gerne skal ind og bidrage til en god træningskultur. Samtidig er det fedt at være et sted, hvor det eneste, jeg skal have fokus på, det er at præstere, siger Kappenberger.

Den 29-årige dansker kom til Hillerød fra Hvidovre på en fri transfer i 2024.

Forinden spillede han fem år i Hobro IK.

Læs mere om skiftet herunder:

Erstatning på plads: Brøndby præsenterer velkendt keeper

Mest læste

Notifications

Notifikationer