Steinlein afslører: Her sælger FC Midtjylland
FCM’s bestyrelsesformand har spået om, hvornår nogle af midtjydernes store salg falder i hak.

Franculino, Aral Simsir og Dario Osorio.
FC Midtjylland råder over en perlerække af prominente salgsemner, som alle kan ske at blive skudt af denne sommer.
Men hvornår sælger FCM?
Ved tirsdagens pressemøde i FCM, hvor Rasmus Nissen Kristensen blev præsenteret, addresserede klubbens bestyrelsesformand, Claus Steinlein, hvordan man forholder sig til transfervinduet og strategien og timingen bag eventuelle salg.
- Det, vi er enige om med den erfaring, vi har, er, at når der er slutrunder, så ved vi jo godt, at dominobrikkerne falder lidt senere i transfervinduet, fortæller Claus Steinlein til Campo og den øvrige fremmødte presse og fortsætter:
- Mange klubber skal sælge, før de kan købe i forhold til likviditet, i forhold til økonomi. Der er vi priviligeret, at vi kan hente 'NK', før vi har solgt, men de fleste klubber skal først have solgt en spiller, og så falder pengene oppe fra toppen.
- Så når Real Madrid køber VM's bedste, som de plejer, for et eller andet vanvittigt beløb, så ryger pengene ned igennem systemet, der er vi jo steget en to-tre lag. Før i tiden skulle vi vente til den allersidste dag, nu skal vi vente til den sidste uge.
- Så jeg tror, at nogle af vores salg kommer til at ske i de sidste 14 dage, inden VM skal afgøres og der lige skal købes et par spillere.
VM-finalen finder sted den 19. juli.

Ulvenes sportschef, Kristian Bach Bak, har tidligere afsløret, at man har en ambition og en tro på at slå rekorden for transferindtægter i Superligaen i sommerens transfervindue.
Læs mere her:

FC Midtjylland pønser også på at skyde en anden spiller afsted igen, erfarer Campo.

FC Midtjylland
Real Madrid












