Snydt, Brøndby: Godfrey præsenteret i storklub Foto: Rangers FC

Snydt, Brøndby: Godfrey præsenteret i storklub

Ben Godfrey er officielt på plads i sin nye klub.

Ben Godfrey poserer med en Rangers FC-trøje.
Foto: Rangers FC

Brøndby IF må finde en anden løsning.

De blå-gule pønsede ellers på at bringe Ben Godfrey tilbage til Vestegnen, men skæbnen ville det anderledes.

Nu er den 28-årige englænder nemlig blevet præsenteret i skotske Rangers, som han skifter til på en etårig lejeaftale fra Atalanta, mens skotterne også har sikret sig en købsoption i aftalen.

Hovedpersonen selv er meget begejstret for sit nye skifte.

- Jeg er helt oppe at køre og virkelig glad for at være her. Jeg ved, hvor stor klubben er, så det er en kæmpe ære at få lov til at bære trøjen i denne sæson, og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang.

- Jeg glæder mig til at møde holdkammeraterne og forhåbentlig være med til at hjælpe klubben med at opnå det, den fortjener - nemlig trofæer og en spændende tid, lyder det fra den tidligere Brøndby-lejesvend.

Ben Godfrey poserer med en Rangers FC-trøje.
Foto: Rangers FC

Sky Sports skrev søndag, at købsoptionen kommer til at ligge på et 'betydeligt beløb', som må forventes at være i den dyre ende.

Brøndby havde også en købsoption i lejeaftalen med Atalanta, men det var altså for dyrt for de blå-gule, hvorfor man forsøgte at lave en ny aftale.

Læs mere her:

Brøndby arbejder på stor aftale

Mest læste

Notifications

Notifikationer