Brøndby arbejder på stor aftale Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Brøndby arbejder på stor aftale

Brøndby IF arbejder angiveligt hårdt på at lande en stor aftale.

Ben Godfrey.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Brøndby IF har allerede sagt tak for denne gang.

Både Ben Godfrey og Mayckel Lahdo fik afskedsblomster før mødet med AGF søndag.

Men ifølge Tipsbladets oplysninger er afskeden med den ene af de to ikke et endegyldigt farvel.

I stedet menes Brøndby at arbejde hårdt på at lande en ny aftale.

Således skriver mediet, at Brøndby IF arbejder hårdt på at lande en aftale med Atalanta for at hente Ben Godfrey tilbage.

Ben Godfrey.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Komplikationerne

Der er dog et par ting, som komplicerer processen en anelse på Vestegnen.

En ting er nemlig, at Brøndby forsøger at forhandle en eventuel transfersum længere ned, end den købsoption, man fik forhandlet på plads i januar, da Ben Godfrey kom til, lød på.

Den kunne angiveligt have gjort den 28-årige englænder til det dyreste indkøb på Vestegnen nogensinde, men det menes Brøndby altså ikke at ville smide i denne omgang. Derfor prøver man nu at se, om man kan forhandle en aftale på plads med Atalanta, hvor en ny lejeaftale efter sigende også kam komme på tale.

Brøndby skriver med tidligere FCK-talent

En anden faktor er Ben Godfreys store løn. Den kan Brøndby ikke just betale uden at sprænge sit budget, hvorfor englænderen er nødt til at være åben for en lønnedgang.

Brøndby står i en prekær situation i det centrale forsvar. Her står man nemlig til at sige farvel til både Rasmus Lauritsen og Sean Klaiber, når sæsonen går på hæld.

Således har man 'kun' Luis Binks, Frederik Alves og Jordi Vanlerberghe foruden den unge komet Raphael Canut, hvis det ikke lykkes at lave en ny aftale med Atalanta om Ben Godfrey.

Du kan læse mere om Brøndbys afgange lige her:

Brøndby IF’s sommerudsalg: Disse spillere smutter med garanti

Mest læste

Notifications

Notifikationer