Barcelona på jagt – Kane klar på alternativet
FC Barcelona vil gerne erstatte Robert Lewandowski med Harry Kane.

Han træffer ingen beslutninger, før England enter har vundet VM eller er blevet sendt ud.
Den del ligger tilsyneladende allerede fast, men der venter ikke desto mindre en vigtig beslutning for den engelske landsholdsanfører Harry Kane.
Den 32-årige englænder har bare ét år tilbage af sin kontrakt i Bayern München, og nu har FC Barcelona angiveligt meldt sig på banen i kampen om Kanes underskrift.
De spanske mestre havde fin succes med en anden aldrende angriber hentet i Bayern München i Robert Lewandowski, men polakken er færdig i klubben denne sommer, og har angiveligt allerede sin nye klub på plads.
Trods interessen fra FC Barcelona, så lyder det nu samstemmigt fra både The Athletic og Sky Sports, at Harry Kane har valgt at forlænge sin aftale med de tyske mestre fra Bayern München.

Kane og familien er angiveligt faldet så godt til i Sydtyskland, at end ikke et bud fra de spanske mestre kan lokke dem fra Bayern.
Harry Kane kostede Bayern München omkring 100 millioner euro, da de i august 2023 hentede ham i Tottenham Hotspur.
Siden er det blevet til 146 mål i 147 kampe for Die Rekordmeister.
Kane ventes efter VM at skrive under på en forlængelse, der holder ham på Allianz Arena til sommeren 2029.

Bayern München
England
FC Barcelona
Harry Kane












