Trækker sig fra landstrænerjob efter pinligt exit
Opsigelsen kommer ovenpå hård kritik fra hjemlandet.

Sydkorea kan meget vel tage prisen som den mest underpræsterende nation ved VM.
Selvom asiaterne lagde ud med en 2-1-sejr over Danmarks playoff-banemænd fra Tjekkiet, så blev den kamp fulgt op med to 1-0-nederlag til henholdsvis Mexico og Sydafrika.
Det betyder, at Sydkorea trak ét af de fire sorteper-kort i kampen om de otte pladser som bedste treer, der klarer sig videre til knockout-runden, og nu har landstræner Hong Myung-bo taget konsekvensen.
Den 57-årige landstræner har slet og ret trukket sig fra posten som sydkoreansk landstræner med øjeblikkelig virkning.
Hong Myung-bo annoncerede sin opsigelse på en pressekonference ved holdets landsholdslejr i mexicanske Zapopan.

Opsigelsen kommer, selvom Hong Myung-bo havde kontrakt med det sydkoreanske fodboldforbund til og med Asian Cup i begyndelsen af 2027.
Hong Myung-bo var også landstræner for Sydkorea i 19 landskampe i perioden fra juni 2013 til juli 2017, mens han denne gang har siddet på posten i i alt 26 kampe siden sin ansættelse i juli 2024.
Hong Myung-bos Opsigelse sker ovenpå den noget overrasende kritik, landstræneren har fået fra ingen ringere end nationens præsident ovenpå VM-exittet. Læs mere om den sag her:














