Manchester United bekræfter skrækskade Foto: Photo by Alfredo ESTRELLA

Manchester United bekræfter skrækskade

Uruguayaneren pådrog sig skaden i VM-kampen mod Spanien.

Foto: Photo by Alfredo ESTRELLA

Han bliver næppe solgt denne sommer, og han kommer næppe i kamp foreløbigt.

Manuel Ugarte måtte bæres fra banen kort før pausen, da Uruguay ved VM-slutrunden løb ind i Spanien natten til lørdag.

Søndag aften bekræfter Manchester United, at midtbanespilleren har pådraget sig en ledbåndsskade i knæet.

Meldingerne fra USA har tidligere lydt, at der var tale om en korsbåndsskade, men selvom det stadig er sandsynligt, så er det altså ikke den præcise skade, Manchester United bekræfter.

Foto: Photo by Alfredo ESTRELLA

- Skaden er fortsat under vurdering for at fastlægge den bedste behandlingsplan samt den forventede genoptræningsperiode.

- Alle i klubben ønsker Manuel en god og hurtig bedring, og vi vil støtte ham hele vejen gennem hans genoptræning, lyder det fra Manchester United.

Manuel Ugarte kom til Manchester United fra PSG i sommeren 2024, og indtil videre er det blevet til i alt 69 kampe for De Røde Djævle.

Endnu har den 25-årige uruguayerne til gode at overbevise om, at han er den rette mand til klubbens centrale midtbane, og pilen pegede i høj grad mod endnu et klubskifte for Ugarte denne sommer.

Det skifte kan både han og Manchester United formentlig skyde en hvid pil efter nu.

Mest læste

Notifications

Notifikationer