Tuchel vil hjælpe engelsk kæmpetransfer på plads Foto: Michael Steele/AFP/Ritzau Scanpix

Tuchel vil hjælpe engelsk kæmpetransfer på plads

Thomas Tuchel vil hjælpe Elliot Anderson med at få sit store skifte til Manchester City.

Elliot Anderson dribler med bolden.
Foto: Michael Steele/AFP/Ritzau Scanpix

Manchester City er klar til at sprænge banken.

I hvert fald meldes The Cityzens enige med Nottingham Forest om en kæmpetransfer, som ender med at sætte transferrekord på Etihad Stadium.

Angiveligt kommer Manchester City nemlig til at betale lidt over en milliard danske kroner for at hente Elliot Anderson til klubben, og det skifte vil Thomas Tuchel gerne hjælpe undervejs, men der er et væsentligt aber dabei.

- Vi har brug for, at Elliot har det rette fokus. Virkeligheden er, at der foregår transfers i fodboldverdenen, mens vi spiller. Store handler tager lang tid. Vi ved, at der sker ting bag kulisserne. Vi vil hjælpe med at få handlen på plads - men først efter kampen, ikke før, fortæller Thomas Tuchel ifølge Sky Sports.

I samme ombæring insisterer den tyske træner også på, at den store transfer og skriverierne derom ikke har forårsaget nogen distraktioner i den engelske VM-lejr.

- Vi har ikke haft nogen forstyrrelser, ingen lægetjek før kampen. Hele fokus har været på hans (Elliot Anderson, red.) genoptræning og på at gøre ham klar til træning.

- Fokus har været på træningen og på at rejse med os. Der har ikke været nogen distraktioner fra det vigtigste, som selvfølgelig er kampen i morgen [mod Panama lørdag].

Elliot Anderson er startet inde i begge Englands to VM-kampe hidtil, hvor han har bidraget med én enkelt assist.

Hvis en transfer til Manchester City ender med at falde i hak kommer han tilmed til at sætte britisk transferrekord for den dyreste britiske spiller nogensinde.

Det rapporterede beløb har værert meldt lidt forskelligt.

Du kan læse mere her:

Citys vilde transferjagt: Meldes enig om kæmpetransfer

Mest læste

Notifications

Notifikationer