FCM nærmer sig NK: Så meget koster profilen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCM nærmer sig NK: Så meget koster profilen

Det er en stor handel, FC Midtjylland er ved at forhandle på plads med Eintracht Frankfurt.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland kan bruge en erfaren profil til den kommende sæson, og Rasmus Nissen Kristensen står endog meget højt på listen.

Tilbage i maj fortalte Campo, at FC Midtjylland er på jagt efter såvel Kasper Dolberg som Rasmus Nissen Kristensen.

Og nu er FC Midtjylland tæt på at hente den tidligere FCM-ungdomsspiller og nuværende landsholdsspiller tilbage til klubben.

Handlen, som Tipsbladet fredag aften fortalte var tæt på, har været diskuteret offentligt af både FCM-ledere og cheftræner Mike Tullberg.

- Det skal man næsten spørge ham om. Det er mest op til NK, hvornår timingen er rigtig for ham og hans familie. Og for den klub, han er i, hvor jeg også ved, at han er rigtig vigtig. Det er jo hans timing i forhold til, hvornår han kan gøre den største forskel for FC Midtjylland og samtidig sige, at han er færdig med udlandseventyret, sagde Kristian Bach Bak tidligere på måneden.

Rasmus Nissen Kristensen med to hænder på hovedet og åben mund.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Men for mig er alderen ikke så afgørende, hvis du har det, man på tysk kalder at være en Führungsspieler, en nøglespiller, der har ansvaret inde på banen. Det er klart, at det kunne jeg godt bruge, i hvert fald en enkelt af. Lad os nu se, om vi kan lande en af dem snart, sagde Mike Tullberg til Campo og Herning Folkeblad efter en nylig FCM-træning.

Moser rekorden: FCM klar til 200 millioner-køb

Fin NK-transfer for Frankfurt og FCM

Ifølge Campos oplysninger er det ganske rigtigt, at en handel nærmer sig uden at være helt i hus endnu, og mens det ikke er pengene, der lokker backen hjem, er handlen ikke billig.

Der er ifølge Campos oplysninger tale om en handel til i hvert fald en håndfuld millioner euro, med mulighed for, at transferen ryger et godt stykke over 40 millioner kroner i pris for FC Midtjylland, hvis en række klausuler udløses.

Dermed koster Rasmus Nissen Kristensen en transfer i samme prisklasse som Philip Billing, der kom til FCM fra Bournemouth sidste sommer.

Tipsbladet var først med oplysningerne, og mediet erfarer tilmed, at den danske U19-landsholdsspiller Malik Pimpong ryger den anden vej til Eintracht Frankfurt for omkring fire millioner euro, hvilket svarer til 30 millioner kroner.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er plads i truppen på højre back efter Kevin Mbabus stop efter kontraktudløb. FCM har lige nu Adam Gabriel og Abdou Aziz Ndiaye som potentielle højre backs.

Rasmus Nissen Kristensen har siden skiftet væk fra FCM i 2018 spillet for Ajax, Red Bull Salzburg, Leeds og AS Roma, før han kom til Eintracht Frankfurt på leje i 2024 og en permanent transfer sidste sommer.

Gik efter Superligaens transferrekord: Tilbudt topspillere

Mest læste

Notifications

Notifikationer