Poulsen bekræfter: AGF-helt belønnes Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Poulsen bekræfter: AGF-helt belønnes

James Bogere er nu en fast del af Jakob Poulsens førsteholdstrup.

James Bogere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍Campo på Fredensvang

James Bogere stemplede ind i AGF i foråret, da han tog sagen i egen hånd mod Sønderjyske i én af sæsonens sidste kampe.

Bevares, målet blev noteret som et selvmål, men den vilde jubel på Ceres Park Vejlby kan ingen tage fra unge Bogere.

Jakob Poulsen er også glad for den unge angriber fra Uganda, der har vist sig frem i AGF siden årsskiftet.

- Han synes jo bare, at det er fedt at spille fodbold, og det lyser ud af ham. Han synes, at det er virkelig fedt at være angriber og score mål. Det er det, han lever for, og det vil han gøre alt for inde på banen. Det er dejligt, fortæller Jakob Poulsen til Campo og resten af de fremmødte medier på Fredensvang.

- Og så synes jeg jo også, at han har nogle spændende kompetencer som fodboldspiller. Han har en rigtig, rigtig god acceleration og fart. Samtidigt med det, så er han faktisk en klog og relativt moden afslutter, på trods af hans unge alder.

I foråret var 18-årige James Bogere en del af AGF's U19-hold, men var altså flere gange udtaget for førsteholdstruppen, hvor han altså for alvor stemplede ind mod Sønderjyske.

Nu belønnes den hurtige angriber. Jakob Poulsen blev nemlig spurgt ind til, om Bogere er en fast del af hans AGF-trup - i stedet for som udgangspunkt at være tilknyttet U19-holdet.

- Ja, det er han [en fast del af førsteholdstruppen]. Så kan det stadigvæk være, at han skal spille kampe på U19-holdet en gang i mellem. Det har han stadigvæk alderen til. Det handler også om, at de unge spillere får nok spilleminutter til, at de kan blive ved at udvikle sig, så de ikke begynder at stagnere. Så det kan stadigvæk være, at der er kampe på U19-holdet, men han træner fast med os, bekræfter Jakob Poulsen.

James Bogere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF arbejder på en transfer. Cheftræneren giver status her:

Jakob Poulsen giver status på Carstensen-handel

Mest læste

Notifications

Notifikationer