Neestrup tæt på at hente hollandsk landsholdsspiller
Stefan de Vrij er angiveligt tæt på at blive Panathinaikos-spiller.

79 landskampe for Holland.
Det er bare ét af de mange imponerende punkter på Stefan de Vrijs flotte CV.
Den 34-årige stopper har kontraktudløb med Inter denne sommer, hvilket betyder, at han i øjeblikket leder efter en ny arbejdsgiver.
Og netop dét ser det nu ud til, at han har fundet.
Ifølge transferjournalist Matteo Moretto er Jacob Neestrups Panathinaikos nemlig meget tætte på at lukke en aftale med den hollandske veteran.
Selvom han har spillet mange landskampe, er han ikke med til VM. Det kan til dels skyldes, at han i sæsonens sidste Serie A-kamp løb ind i en lårskade.
de Vrij har spillet for Inter siden 2018, hvor han kom til fra Lazio.
Inden da spillede han i barndomsklubben Feyenoord. Derved vil Panathinaikos blive den blot fjerde klub, den 34-årige kommer til at repræsentere i sin professionelle karriere.

Jacob Neestrup har fortalt om stoppet i FC København.

Inter
Jacob Neestrup












