Akut brug for mål: Randers jagter angribere Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Akut brug for mål: Randers jagter angribere

Søren Pedersen jagter målmagere i sommerens transfervindue.

Søren Pedersen kigger.
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Bare ét point.

Det var alt, der adskildte Randers FC og FC Fredericia, som rykkede ned i 1. Division, da Superliga-sæsonen gik på hæld.

Således skal der i den grad tilføres nogle nye kræfter til den kronjyske klub, så man ikke ender i en lignende situation i næste sæson, og særligt er man ude efter nogle nye målmagere.

Det fortæller klubbens fodbolddirektør, Søren Pedersen til Campo.

- Det skal der bestemt, og det vi gerne vil have tilført er nogle mål til holdet. Det er også det, vi arbejder på helt specifikt i forhold til at få en angriber mere ind på holdet, fortæller Randers fodbolddirektør.

Randers har en typisk profil i tankerne. Kriterierne er en stor, fysisk stærk og hurtig angriber.

Søren Pedersen kigger.
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Akut brug for mål

Randers FC var det hold, der scorede færrest mål i 3F Superligaen med 33. Det næstmest scorende hold var Vejle Boldklub med 36, og Jyllands Rubin sluttede altså som sorteper.

- Det mest akutte er på 9'er-positionen. Jeg kunne godt tænke mig, at når vi går ud af transfervinduet, så har vi i hvert fald hentet to som banker alvorligt på til startopstillingen.

- Så synes jeg, at vi har løftet os på en rigtig god måde, men af dem skal være 9'er, fortæller Søren Pedersen til Campo.

Omvendt lukkede Randers FC nemlig færrest mål ind af alle klubber i nedrykningsspillet foruden FC København, da kronjyderne indkasserede 47 kasser imod FCK's 44.

Ny ejer vil give Randers kæmpe transfer-boost

Mest læste

Notifications

Notifikationer