Nyt scoop? FC Nordsjælland henter stort ivoriansk talent Foto: FC Nordsjælland

Nyt scoop? FC Nordsjælland henter stort ivoriansk talent

FC Nordsjælland har indgået en aftale med et spændende talent fra Elfenbenskysten.

Foto: FC Nordsjælland

FC Nordsjælland har de seneste år lukreret på at finde store afrikanske talenter og sælge dem med enorm profit.

Måske kan Vaboue Doumbia blive det næste skud på stammen?

Den 18-årige højre back fra Elfenbenskysten har i hvert fald skrevet under på en aftale med FC Nordsjælland, der løber helt frem til sommeren 2031.

Det oplyser FC Nordsjælland på klubbens hjemmeside.

Vaboue Doumbia kommer til fra ASEC Mimosas i hjemlandet, og han har tidligere repræsenteret Elfenbenskysten ved U17-VM.

Han er også en spiller, der ifølge sportsdirektør Alexander Riget er et godt eksempel på klubbens gode scouting-arbejde i Vestafrika.

- Doumbia er en både fysisk stærk og hurtig højre back, der virkelig kan arbejde højintenst og specielt offensivt kan levere afgørende aktioner. Han er dygtig i en-mod-en situationer både offensivt og defensivt, mens han naturligt nok stadig har en del at lære det defensive kollektive arbejde.

- Han er en hårdt arbejdende fyr, der rigtig gerne vil lære, og han har en god personlighed, så det bliver spændende at følge hans karriere her i FC Nordsjælland, siger Alexander Riget til klubbens hjemmeside.

Foto: FC Nordsjælland

Vaboue Doumbia skal i første omgang med på Superliga-truppens træningslejr i Østrig i juli,

Derefter er planen, at han begynder sin tid i Farum-klubben som en del af U19-truppen.

Læs mere om FC Nordsjælland her:

Overkommelig modstand for FCK og FCN i Conference League

Mest læste

Notifications

Notifikationer