OB-boss: Skærpet konkurrence i top-seks Foto: OB.dk

OB-boss: Skærpet konkurrence i top-seks

Antallet af klubber, der har ambition og evne til at kæmpe med i top seks stiger, og det er med til at øge konkurrencen i Superligaen.

Troels Bech står på Odense Stadion
Foto: OB.dk

Mesterskabsspillet er målsætningen for mange klubber i Superligaen, og der er efterhånden mere end en håndfuld, der bider sig til i konkurrencen.

Sportsdirektør i OB Troels Bech peger på, at antallet af klubber, der gerne vil lege med i mesterskabsspillet bliver flere og flere, og det har en betydning for dynamikken i Superligaen.

-Det bliver en stor mængde. Det kan godt være, at nogle af klubberne sidste år havde et skridt tilbage, men ellers så har Randers og Silkeborg i mange år været en fast del af top-seks. Det kan vi ikke sidde her i Odense og sige, at det tror vi ikke de bliver igen, udtaler Troels Bech til Viaplay.

Det er ikke bare hensigtserklæringer men seriøse planer og investeringer for at nå top-seks målet.

Troels Bech står på Odense Stadion
Foto: OB.dk

-Horsens rykker op med en stor risikovillighed på den økonomiske indsats. De kan måske endda matche os på økonomi, som vi ellers synes er en af grundene til, at vi synes, at vi hører til i top-seks, tilføjer sportsdirektøren.

Sidste sæsons top-seks-klubber ser også ud til at blive ved med at bygge på og forbedre sig fodboldmæssigt og strategisk.

-Der er heller ingen grund til at tro at Viborg og Sønderjyske bliver dårligere, så vi skal fortjene det og vi skal selv tage de næste skridt, for jeg er ikke i tvivl om at de andre også gearer deres forretning og fordboldhold, afslutter OB-bossen.

Troels Bech afslørede også, hvor OB skal forstærke sig til næste sæson.
Det kan du læse mere om her:

OB-boss om akilleshæl: Vi skal forstærke forsvaret

Mest læste

Notifications

Notifikationer