Transferbudget: Brøndby og AGF skal passe på Fotos: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix og Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Transferbudget: Brøndby og AGF skal passe på

ANALYSE: Campo ser på, hvor Superliga-klubbernes spillerbudgetter ender i 2026/27. Turen er kommet til FCN, der bider fra sig.

Brøndby AGF FCN Superligaen
Fotos: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix og Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Anslået spillerbudget

FC Nordsjælland: 65-75 millioner kroner (5 i Superligaen)

Seneste årsregnskab

FC Nordsjælland og klubbens moderselskab Right To Dream havde et gigantisk overskud efter enorme spillersalg i 2025.

Der er mere end rigelig med midler og økonomiske muskler i koncernen, hvis man på et tidspunkt vil række ud efter DM-guldet igen.

De bliver en force igen

Det var ikke meningen, FC Nordsjælland allerede i 2025/26 skulle spille med fremme i Superligaen, og man havde da også nær misset Top 6.

Men så tog FCN igen-igen fart i foråret, og den her gang må optimismen være helt i top med udsigt til kun at miste Caleb Yirenkyi.

Det bliver hårdt at se ham solgt til en topliga, han føles uerstattelig, og det er Yirenkyi da også, hvis man tænker på at finde en direkte erstatning.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Men det kan ikke skygge for, at FC Nordsjælland har de gode rammer og muligheder foran sig med et overskud over 200 millioner kroner før skat i 2025.

Brøndby og AGF skal se sig over skulderen

FC Nordsjælland har ikke tilnærmelsesvis det opland, storklubberne Brøndby IF og AGF har, ja man har reelt ikke befolkningsgrundlaget til at spille i Superligaen.

Men hvorfor konkurrere på de samme vilkår som rivalerne, når man, populært sagt, selv kan skrive reglerne og bestemme, hvad konkurrencen handler om?

Det er forsimplet, men efterhånden er FC Nordsjælland del af en så stærk maskine i Right To Dream, at de andre klubber i Superliga-toppen bør frygte FCN mindst lige så meget, som da klubben med lidt held kunne have vundet DM i 2023 eller 2024.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det hedder sig omkring klubben, at man for alvor har årgangene i Right To Dream-netværket til at række ud efter Champions League fra 2027 eller 2028.

Men den ekstra plads i Champions League må være lokkende, hvis man kommer godt ud af sommerens transfervindue, mens de fire toprivaler i Storkøbenhavn, Herning-Ikast og Århus skifter markant ud.

Har FCN 30-32 point i efteråret i stedet for 24 som i december 2025, kan det blive spændende.

Finansielt er FCN's situation ekstra interessant - der er ikke noget i vejen for, at man uden videre skruer op til 100 millioner kroner i spillerbudget årligt, hvortil vi skal ligge stadigt flere toptalenter fra Danmark, Ghana og Vestafrika, Egypten og USA.

Der er fortsat lang vej til, klubben kan matche FC København og FC Midtjylland i rå styrke på transfermarkedet, men strategisk ligger FCN fremragende til i en overskuelig fremtid, så længe Mansour Group som ejer Right To Dream bevarer engagementet.

Brøndby risikerer enorm transferregning

Mest læste

Notifications

Notifikationer