Mareridt-midsommer: Største nederlag i 76 år
Sverige blev ydmyget lørdag aften, da de tabte 5-1 til Holland. Det blev et historisk stort nederlag for de blågule.

Der bliver formentlig ikke nogen stor midsommerfest i den svenske landsholdslejr efter lørdagens nederlag til Holland.
Det tog kun 5 minutter, før VM-debutanten Brian Brobbey bagte Holland i front, og derfra kiggede Di Oranje sig ikke tilbage.
Det blev 2-0, 3-0 og 4-0, og selvom Sverige kom på tavlen til 4-1, ændrede det ikke noget for kampens resultat, og hollænderne fik sat det hele på plads med en scoring til 5-1, som blev kampens slutresultat.
Sverige har ikke tabt en VM-kamp med så stor margin siden Brasilien vandt i VM i 1950. Det er det største nederlag for Sverige i VM-sammenhæng i 76 år.
Flere af de svenske profiler vidste da heller ikke helt, hvordan de skulle forklare, hvorfor kampen endte som den gjorde.

-Det er selvfølgelig ikke sjovt. Kampbilledet afspejlet måske ikke resultatet, men den store forskel i dag var, at de udnyttede deres chancer, udtalte Alexander Isak til svensk TV efter kampen.
Sveriges chancer for videre avancement er blevet noget sværere, i hvert fald som nummer et eller to. Dog er chancen for at gå videre som nummer 3 stadig en mulighed.
Liverpool-stjernen understreger, at uanset hvad, går Sverige efter sejren i den sidste gruppekamp mod Japan.
-Jeg er ikke helt sikker på, hvad der kræves, og hvilken position vi er i. Men uanset hvordan det var gået i dag, vil vi gå efter en sejr mod Japan, afslutter Alexander Isak.
De otte bedste tredjepladser af VM's 12 grupper går videre, så selvom Sverige skulle tabe den sidste kamp mod Japan, har de stadig gode muligheder for at spille 1/16-finale.
Sverige fik ellers en drømmestart på VM i den indledende kamp mod Tunesien. Det kan du læse mere om her:

Alexander Isak
Holland
Sverige












