Brøndby-emne sat til salg Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Brøndby-emne sat til salg

Han tilbragte foråret på et lejeophold på Vestegnen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvilken retning vil Brøndby gå nu?

Der er kommet andre boller på suppen på Vestegnen, efter at Benjamin Schmedes er fratrådt rollen som fodbolddirektør, mens Julius Ohnesorge har overtaget posten.

Ligeledes er Thomas Nørgaard ny cheftræner frem for Steve Cooper.

De blå-gule vil dog gerne holde fast i en af lejespillerne fra den forgangne sæson.

Den nye fodbolddirektør, Julius Ohnesorge, har tidligere fortalt, at man er i løbende dialog med Mayckel Lahdos agent med henblik på en ny aftale.

Brøndby i dialog med lejesvend om ny aftale

Således må Ohnesorge glæde sig over, at AZ Alkmaar, der ejer Lahdo, ikke spår den svenske kantspiller nogen fremtid i klubben.

I hvert fald skriver det hollandske medie Nordhollands Dagblad, at AZ Alkmaar har givet fem spillere besked om, at de kan søge videre forud for næste sæson, hvor den 23-årige kantspiller menes at være en af dem.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mediet melder ikke noget om en mulig retur til Brøndby, men i hvert fald ser det ud til, at Brøndby nu kan rykke på Lahdo.

Svenskeren tilbragte foråret på leje i Brøndby, hvor han nåede at spille 10 kampe, score ét mål og lave to oplæg for de blå-gule.

Mayckel Lahdo fik dog afskedsblomster, da Brøndby spillede sin sidste hjemmekamp i mesterskabsspillet mod AGF, men efterfølgende lød meldingen, at de blå-gule alligevel arbejder på at holde ham på Vestegnen.

Brøndby-lejesvenden har kontrakt med AZ Alkmaar frem til sommeren 2027.

Mest læste

Notifications

Notifikationer