Skræklodtrækning for FCM: “Hold kæft, hvor er det håbløst man” Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Skræklodtrækning for FCM: “Hold kæft, hvor er det håbløst man”

Mike Tullberg har reageret på FC Midtjyllands europæiske lodtrækning.

Mike Tullberg råber.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Ikast

FC Midtjylland får en svær start på sin europæiske kampagne.

Onsdag blev der nemlig trukket lod til anden kvalifikationsrunde til Europa League, hvor Ulvene træder ind i turneringen, og her trak FCM ingen ringere end den tyrkiske storklub Besiktas.

Det var næppe den lodtrækning, man havde turde håbe på i FCM-lejren, men Mike Tullberg

- Er det rigtigt? Har vi trukket Besiktas? Hold kæft, hvor er det håbløst man, griner Mike Tullberg, da han får det at vide, mens Campo og de øvrige medier interviewer ham ved onsdagens træning.

- Prøv og hør, siden jeg er kommet til den her klub i forhold til lodtrækninger.. I pokalen trak vi etteren (AGF, red.) og Nottingham Forest i Europa. Så jeg sagde inden i morges, at vi kun kunne trække Besiktas.

- Det er klart, at det er det største hold, vi kunne møde. Så det tager vi som en udfordring. Vi har vist, at vi kan slå store hold i Europa, og det skal vi så ud og vise i den første kamp igen, fortæller Mike Tullberg.

Mike Tullberg råber.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Besiktas huser det første møde mellem de to klubber den 23. juli, mens MCH Arena lægger græs til returopgøret den 30. juli.

Du kan læse mere om FC Midtjyllands lodtrækning lige her:

Skræklodtrækning også for FCM i Europa

Mest læste

Notifications

Notifikationer