Rekordsalg efter skade? Her er Franculinos status Fotos: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix, Henning Bagger/Ritzau Scanpix og

Rekordsalg efter skade? Her er Franculinos status

FC Midtjylland strækker sig langt for at gøre Franculino 100 procent klar efter et tabt forår. Her er status på den ombejlede Superliga-profil.

Franculino FCM Superligaen
Fotos: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix, Henning Bagger/Ritzau Scanpix og

📍 Campo i Ikast

Der var lige et mål på straffespark ude mod Brøndby IF.

Ellers var foråret 2026 så sandelig ikke Franculinos, efter en særdeles drilsk og langvarig skade i hæftningen mellem venstre knæ og lår ødelagde topscorerens vej mod en Superliga-titel og, måske, et sommersalg.

Onsdag formiddag var FCM-spillerne tilbage på træningsbanen i Ikast efter fysiske tests mandag og en træning tirsdag uden nysgerrige journalist-øjne.

Franculino er med ude til træning, og ambitionen hos FC Midtjylland virker tydeligt til at være at få angriberen tilbage på banen for FCM i juni.

- Det er ingen hemmelighed. Francu blev jo topscorer på en halv sæson i sidste sæson, så jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, hvad han står for.

- Men at få ham ind her, hvor han jo ligner sig selv igen, lade ham komme godt i gang og få spillet de første otte-ti kampe, og så må vi se, hvad det ender med, fortæller FCM's sportschef, Kristian Bach Bak til Campo og de øvrige fremmødte medier ved onsdagens træning.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Skal være det rette salg

Var Franculino ikke blevet skadet i december-kampen mod Viborg, men havde i stedet spillet et fuldt forår med adskillige flere mål, kunne vi meget vel have befundet os midt i en Franculino-auktion lige nu.

Spillet om Franculino: De kæmper om FCM-stjernens fremtid
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Men sådan formede 2026 sig ikke, og som Campo også beskrev forleden, er det næppe aktuelt for FCM at sælge Franculino hurtigt og til nedsat pris, blot fordi et salg var Plan A for alle parter før Franculinos skade.

- Det er vigtigt at sige, at det skal være det rigtige match, og det skal være den rigtige pris for begge parter, og det indgår også i den kommunikation, vi har, fortæller FCM-chefen.

Franculino blev hentet til FC Midtjylland på en fri transfer fra Benficas U/19-hold i 2023.

Han har siden lavet 55 mål i 107 turneringskampe og har kontrakt med FC Midtjylland indtil 31. december 2029.

Mike Tullberg frygter FCM-åreladning: Skal vænne mig til det

Mest læste

Notifications

Notifikationer