Utroligt indhop spolerer tidligere FCM’ers helterolle Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Utroligt indhop spolerer tidligere FCM’ers helterolle

Et vildt indhop spolerede det tidligere FCM-flops store helterolle for Egypten.

Romelu Lukaku har bolden i hænderne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
| Lumen Field | 15 jun 2026-21.00
Belgien
v v u v v
1 : 1
1.16
xG
0.89
Slut
Egypt
v v u v t
Mohamed Hany
66'
Emam Ashour
19'
11.55
X4.00
26.25

Navnet Emam Ashour ringer formentlig en klokke hos Superliga-entusiaster.

Den egyptiske offensivspiller var nemlig et halvt år i FC Midtjylland tilbage i 2023, før han igen blev solgt til Al Ahly hjemme i Egypten.

Mandag aften var han lige ved at blive den store helt for netop Egypten, der tog hul på sin VM-kampagne mod Belgien, men Ashours helterolle blev spoleret af en helt særlig belgier.

Ashour åbnede ellers ballet efter små 20 minutter, da den tidligere FC Midtjylland-spiller bankede bolden i kassen med et knastørt hug fra kanten af feltet.

Emam Ashour fejrer et mål for Egypten.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Selvom Belgien sad på spillet, lykkedes det Egypten at holde stand, men så skiftede belgierne ingen ringere end Romelu Lukaku ind, og når han trækker i landsholdsdragten, er han garant for mål.

Han er nemlig den mest scorende for det belgiske landshold nogensinde, og han viste målnæse efter bare 22 sekunder på banen, da han voldte Egypten store problemer.

Den store angriber gik med i feltet, og det så ud til, at Lukaku fik scoret, men målet blev efterfølgende ændret til et selvmål af Egyptens Mohamed Hany - men altså stærkt provokeret af Lukaku.

Romelu Lukaku har bolden i hænderne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Romelu Lukakus scoring blev kampens sidste, og således indleder både Egypten og Belgien VM-slutrunden med ét enkelt point hver.

Dermed er gruppe G, som man deler med Iran og New Zealand, fortsat pivåben.

Iran og New Zealand mødes natten til tirsdag dansk tid. Kampen vises på TV 2 Sport X klokken 03:00.

Du kan få det store overblik over, hvor du kan se VM-kampene i Campos TV Guide, som du finder ved at klikke lige her.

Mest læste

Notifications

Notifikationer