Medie: FCM gafler træner hos SL-konkurrent
FC Midtjylland har haft snøren ude i den danske Superliga.

FC Midtjylland har været på rov.
Endnu en gang er det Randers FC, hvor midtjyderne i sin tid hentede forhenværende cheftræner Thomas Thomasberg, det er gået ud over.
Det erfarer Tipsbladet.
Ifølge mediet har FCM således hentet Randers-assistenttræner Michael Ravn.
Han hentes til Midtjylland med henblik på at styrke trænerstaben omkring FCM-cheftræner Mike Tullberg og på den måde bringe endnu flere kræfter ind i FCM's setup.
At det har været et ønske i FC Midtjylland stemmer også overens med Campos oplysninger.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Michael Ravn kommer angiveligt til at have ansvaret for FCM's standardsituationer, mens Morten Eskesen, der har haft den rolle for Ulvene hidtil, bliver assistent for Mike Tullberg.
Michael Ravn nåede fire år som assistenttræner for Randers FC.

FC Midtjylland
Mike Tullberg
Randers FC












