Udenlandske klubber følger Superliga-profil
Thomas Jørgensen er en eftertragtet herre.

Viborg FF må kæmpe med næb og kløer, hvis man skal holde på Thomas Jørgensen.
Det er ingen hemmelighed, at den 20-årige midtbanespiller en ombejlet herre, og nu menes der at være konkret bud fra Frankrig.
Således skriver transferjournalisten Sacha Tavolieri, at franske Toulouse har budt seks millioner euro - svarende til lige knap 45 millioner kroner, men det passer ikke ifølge Campos oplysninger.
Ifølge Campos oplysninger har Viborg ikke modtaget noget konkret bud endnu, men det har tidligere været fremme, at den franske Ligue 1-klub finder Jørgensen interessant.
Toulouse er dog ikke ene om buddet, da flere europæiske klubber ifølge Campos oplysninger finder Thomas Jørgensen interessant og har fulgt ham gennem længere tid.

For nuværende har interessen dog endnu ikke udviklet sig til noget konkret bud.
God sæson
Det kommer dog næppe bag på nogen, at interessen er stor, da Jørgensen har været en af Superligaens helt store oplevelser i 2025/26-sæsonen.
I alt er det blevet til fem scoringer og ni oplæg i 36 optrædener for De Grønne.
Thomas Jørgensen har fortsat kontrakt frem til sommeren 2028, men det kan meget vel være, at han smutter før tid og så tidligt som denne sommer, hvis der kommer et tilbud, der er tilstrækkeligt interessant for både spilleren og klubben.
Viborg sluttede Superliga-sæsonen som femmer og var i spil til tredje- og fjerdepladsen indtil sæsonafslutningen.

Frankrig
Toulouse FC
Viborg FF












