Thomas Jørgensen glæder sig over transfersnak: Udvikling er vigtigst Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Thomas Jørgensen glæder sig over transfersnak: Udvikling er vigtigst

Viborg-profilen forholder sig lige nu til noget ganske andet: Landsholdet.

Thomas Jørgensen reagerer liggende på græsset i Viborg.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

At han rygtes væk fra Viborg FF er ikke noget nyt for unge Thomas Jørgensen.

Nyt er det til gengæld, at han lige nu er en del af Brian Riemers A-landsholdstrup, hvor han blev officielt indskiftet torsdag efter at have trænet med resten af truppen i dagene op til.

Bliver det til A-landsholds-debut i søndagens testkamp mod Ukraine vil Thomas Jørgensens pris næppe falde, og selvom fokus for den 20-årige midtbanespiller ikke ligger på sommerens transfervindue lige nu, så er han glad for interessen.

- Jeg synes selvfølgelig, at det er megafedt, at der har været så meget snak om et skifte, og at jeg har gjort mig fortjent til et skifte, det er jo stor ros.

Brian Riemer indkalder FCM- og Viborg-kometer til landskamp

- Jeg er enormt glad for at være i Viborg, og jeg har udviklet mig rigtig meget i Viborg, og det er det, jeg sætter allermest pris på, så må alt det med transfer komme, når jeg har fokus væk fra landsholdet, siger Thomas Jørgensen i landsholdslejren til Viaplay:

Jørgensen skiftede for snart to år siden FC Københavns ungdomsafdeling ud med superligatruppen i Viborg FF, og et nyt skifte denne sommer kan meget vel vise sig at blive aktuelt.

- [Mads] Agesen har også været ude at sige, at han er meget åben for, hvad der sker, hvis det føles rigtigt. Det er også der, jeg er. For mig er min udvikling det vigtigste. Om det er i Viborg eller et andet sted, det må tiden vise, lyder det kryptisk fra den unge københavner.

Thomas Jørgensen står indtil videre noteret for otte mål og i alt 68 kampe for Viborg FF.

Mest læste

Notifications

Notifikationer