Riemer skal besøge Eriksen på hospitalet
Brian Riemer skal besøge Christian Eriksen på hospitalet.

📍 Campo på Odense Stadion
En tragisk begivenhed ramte det danske landshold søndag aften.
Christian Eriksen kollapsede igen i aktion for Danmark, og den gruopvækkende oplevelse har revet op i et gammelt sår.
Brian Riemer var en væsentlig del af Eriksens comeback til fodbold, efter han første gang kollapsede ved EM-slutrunden i 2021, da den 34-årige landsholdsstjerne kom til Brentford, hvor Brian Riemer var assistent.
De to har et tæt bånd, og af den grund skal Brian Riemer besøge Eriksen på hospitalet snarest muligt.
- Jeg føler mig tom lige nu. Jeg glæder mig til at se ham. Jeg kører over for at se ham nu her, når jeg har mulighed for det. Jeg har brug for at se ham og få talt med ham. Det er en mand, der har betydet meget for mig.
- Allerede tidligt i min tid i Brentford kom Christian ind, og der er nogle spillere, man kommer tættere på end andre. Han var en af dem, jeg kom tæt på, ikke mindst på grund af den oplevelse, han kom med, fortæller Brian Riemer og fortsætter:

- Gennem resten af forløbet og videre på landsholdet har vi haft en tæt relation. Det er en person, som jeg føler, jeg har et rigtig godt forhold til og kender rigtig godt.
- Derfor var det selvfølgelig også noget, der satte sig og stadig sidder meget dybt i mig, fortæller Brian Riemer til Campo og de øvrige fremmødte medier.
Brian Riemer har også forklaret, at under ingen omstændigheder ville fortsætte kampen. Læs mere her:

Brentford
Christian Eriksen
Herrelandsholdet












