Riemer reagerer: Det var ikke muligt for os at fortsætte Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Riemer reagerer: Det var ikke muligt for os at fortsætte

Brian Riemer har forklaret, at det var hans beslutning at afblæse kampen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Odense Stadion

For et øjeblik stod hele fodboldverdenen igen stille.

Christian Eriksen faldt undervejs i træningskampen mod Ukraine om, og hele stadion forstummede.

Episoden endte med at hele opgøret blev afblæst, og den beslutning skete på landstræner Brian Riemers opfordring, fortæller han til Campo og den skrevne presse efter kampen.

- Jeg synes, det foregik efter bogen. Spillerne slog ring, og jeg stillede mig op og tog styringen. Jeg var hurtigt i dialog med Ukraines træner og ledelse samt dommeren og gjorde opmærksom på, at vi ikke ville genoptage kampen, uanset hvad.

- Jeg vidste, at det var en oplevelse, som sad så dybt i mange. Derfor var det ikke muligt for os at fortsætte. Og det handler ikke om, hvorvidt det var en testkamp, en kvalifikationskamp eller en VM-kamp - det var ikke muligt for os at fortsætte den fodboldkamp.

- Beslutningen blev truffet tidligt og med stor respekt fra både dommeren og Ukraines træner. Derfor var det også en relativt enkel beslutning, fortæller Brian Riemer til Campo og de øvrige fremmødte medier.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

DBU og landsholdslæge Morten Boesen har meldt ud, at Christian Eriksen - trods omstændighederne - er i god behold.

Du kan læse mere her:

Landsholdslæge: Pacemaker har gjort, hvad den skulle

Mest læste

Notifications

Notifikationer