Messi nærmer sig comeback for Argentina Foto: Photo by Luis ROBAYO

Messi nærmer sig comeback for Argentina

Landstræner Lionel Scaloni er tilfreds med sin anførers fremskridt.

Foto: Photo by Luis ROBAYO

Det var med en vis bekymring, den argentinske landsholdstrup blev samlet i USA.

Forud for VM-forberedelserne var verdensstjernen og nationens anfører, Lionel Messi, nemlig blevet skadet for sit klubhold Inter Miami.

Bekymringerne begynder så småt at forsvinde fra den argentinske landsholdslejr, for Lionel Messi er nemlig i klar fremgang fortæller landstræner Lionel Scaloni.

- Leo har det godt. Han har allerede trænet med holdet i en del af træningspasset, og det er vigtigt. Han træner ikke længere for sig selv.

- Han gør store fremskridt og kan måske endda få nogle minutter i en af opvarmningskampene. Vi må se, om det bliver denne eller den næste, men han har det meget bedre, og det giver os ro i sindet, lyder det ifølge The Independent fra Scaloni.

Foto: Photo by Luis ROBAYO

Lionel Scaloni beretter desuden, hvordan Lionel Messi ikke selv følte sig sikker på sin plads i VM-truppen på forhånd.

- Jeg sendte ham en besked, og han svarede mig, at han ville vente på at se trupudtagelsen for at finde ud af, om han var blevet udtaget. Jeg sagde til ham: 'Du er udtaget.' Sådan gik det til, lyder det med et smil fra den argentinske landstræner.

Argentina møder søndag Honduras, inden Island venter i en sidste opvarmningskamp onsdag, før det onsdag den 17. juni går løs med første VM-gruppespilskamp mod Algeriet.

Argentina er foruden Algeriet i pulje med Østrig og Jordan.

Mest læste

Notifications

Notifikationer