Fernandes’ drømmehug sætter Osorio og Chile til vægs Foto: Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix

Fernandes’ drømmehug sætter Osorio og Chile til vægs

Dario Osorio og Chile måtte se sig slået af Portugal.

Bruno Fernandes fejrer et mål.
Foto: Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland-stjernen Dario Osorio var lørdag aften trukket i landsholdstrøjen for Chile.

Her hed opgaven en testkamp ude mod Portugal, som havde hele kavaleriet med til VM-testen.

Det udmøntede sig også i en 2-1-sejr, hvor der dog undervejs ikke var spor meget 'venskabskamp' over løjerne.

Kort før pausen havnede AC Milan-stjernen Rafael Leao i håndgemæng med Chiles Ivan Roman, hvorefter begge spillere fik direkte rødt kort, og derfor blev hele anden halvleg spillet 10 mod 10.

I pausen lavede Portugal seks ændringer, hvor blandt andre Cristiano Ronaldo måtte lade sin plads til fordel for Goncalo Guedes, og det var en glimrende idé fra Portugals træner, Roberto Martinéz, da Guedes åbnede ballet kort efter.

Den portugisiske sejr blev cementeret, da Bruno Fernandes trykkede af fra distancen og scorede med et flot langskud til kampens 2-0.

Bruno Fernandes fejrer et mål.
Foto: Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix

Dario Osorio blev skiftet ud i det 80. minut af opgøret, hvor han dog ikke gjorde det store væsen af sig, men til syvende og sidst fik Chile reduceret takket være Lucas Cepeda, der også diskede op med et flot langskud.

Dog var det for sent, og med sejren har Portugal fået en god start på VM-forberedelserne, som fortsætter den 10. juni, når man møder Nigeria.

Mest læste

Notifications

Notifikationer