Ham vil Real Madrid byde 150 mio på Foto: Violeta Santos Moura/REUTERS

Ham vil Real Madrid byde 150 mio på

Der bliver lavet nogle løfter i løbet af Real Madrids præsidentvalg.

Florentino Perez.
Foto: Violeta Santos Moura/REUTERS

- Det er totalt en Galactico.

Sådan sagde Real Madrids siddende præsident og spidskandidat til det kommende præsidentvalg i Kongeklubben, Florentino Perez, torsdag aften ifølge det spanske medie AS.

Den 79-årige Real Madrid-boss ville dog ikke nævne spilleren ved navn, og afviste flere bud på, hvem det kunne være - men nu mener mediet The Guardian at vide, hvem der er tale om.

Ifølge mediets oplysninger er det nemlig Bayern Münchens assistmager Michael Olise, som Los Blancos er ude efter.

Det til trods for at Pérez fik sagt:

- Nej, det er ikke Olise.

Florentino Perez sagde helt konkret:

- Jeg kommer til at sende et bud til en meget vigtig Champions League-klub for en fantastisk spiller, som ville blive Real Madrids dyreste transfer nogensinde.

- Ja, 150 millioner euro. Og det er absolut minimum, lød det fra Perez.

Det svarer til svimlende 1,1 milliarder danske kroner.

Den 24-årige franskmand har været storspillende for Bayern München i den forgangne sæson.

Her noterede han sig for hele 22 scoringer og 31 oplæg i 52 kampe.

Michael Olise kom til Bayern München fra Crystal Palace tilbage i sommeren 2024, og han har fortsat kontrakt med den sydtyske storklub frem til sommeren 2029.

Afslører: Vil byde ‘mindst 150 millioner’

Mest læste

Notifications

Notifikationer