Afslører: Vil byde ‘mindst 150 millioner’ Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Afslører: Vil byde ‘mindst 150 millioner’

Der er sat store transferplaner i ovnen denne sommer.

Florentino Perez, Real Madrids præsident.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I Superligaen er der lagt op til en intens transfersommer, og det er der så sandelig også andre steder i Europa.

Et af de steder, hvor der virkelig skydes med skarpe, verbale skud i disse dage er omkring Real Madrid.

Her er den siddende præsident Florentino Pérez på valg mod Enrique Riquelme, hvor medlemmerne i klubben på søndag stemmer om, hvem der skal være præsident de kommende år.

Trods et gedigent stykke valgflæsk fra Riquelme i form af Erling Haaland er Pérez storfavorit, og den siddende Real-præsident er selv ikke bleg for at melde markant ud.

- Jeg kommer til at afgive et tilbud til en klub i Champions League snart, på tirsdag, som vil være det største tilbud på en spiller i Madrids historie, mindst 150 millioner [euro], siger Florentino Pérez ifølge sportsmediet AS.

Foto: Isabel Infantes/REUTERS

- Det er ikke Olise, der er en stor spiller, men det er ikke ham. Det er ikke Doku, det er ikke Haaland, det er ikke Kane. Han spiller på et højt niveau. Han er ikke fra Premier League. Det er totalt en 'Galactico'.

- Men vi taler først med klubben, vi kommer ikke til at gøre, som ham her gjorde, siger Pérez i en tilsyneladende henvisning til, hvordan Riquelme tidligere på ugen lovede et Haaland-køb, hvis han blev Real-præsident, hvilket siden blev hældt ned ad brættet af Haalands agent og far.

Real Madrid kommer fra et par skuffende sæsoner, hvor FC Barcelona har været bedst i Spanien og madrilenerne har haft tydelige problemer med blandt andet at forme et slagkraftigt hold til de største kampe med Kylian Mbappé.

Vilde valgløfter i Madrid: City overvejer rettens vej

Mest læste

Notifications

Notifikationer