Blev bragt i spil som Brøndby-træner: Nu er han landet i anden klub Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Blev bragt i spil som Brøndby-træner: Nu er han landet i anden klub

Det bliver ikke den tidligere Malmö FF-træner, der tager over i Brøndby IF.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han blev for en kort stund meldt på blokken i Brøndby IF - nu er han blevet præsenteret i en anden klub.

Den tidligere Malmö FF-træner Henrik Rydström skal fremover stå i spidsen for Allsvenskan-klubben Hammarby IF.

Det bekræfter klubben på et pressemøde fredag eftermiddag.

Ifølge det svenske medie Expressen var Rydström en klar kandidat til cheftrænerjobbet i Brøndby, men det bliver altså ikke de blågule, der løber med den svenske cheftræner.

I Hammarby tager 50-årige Rydström over for Kalle Karlsson, der kun nåede at stå i spidsen for den svenske klub i seks måneder.

Henrik Rydström har skrevet under på en aftale, der løber frem til udgangen af 2028.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Medie: Brøndby kan hente Nørgaard ved hjælp af klausul
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Henrik Rydström har senest slået sine folder på tværs af Atlanten, hvor han har stået i spidsen for Columbus Crew, hvor han dog fik sparket i maj efter en skidt periode.

Den 50-årige svensker har tidligere stået i spidsen for klubber som Kalmar FF og IK Sirius foruden Malmö FF, som han vandt to svenske mesterskaber og en pokaltitel med.

Brøndby er altså fortsat uden cheftræner efter fyringen af walisiske Steve Cooper, som klubben sagde farvel til for to uger siden.

Til Campo kunne et tidligere Brøndby-talent fortælle, at han har valgt at indstille sin aktive fodboldkarriere.

Læs mere her:

Brøndby-legendes søn indstiller karrieren: Kroppen er ødelagt

Mest læste

Notifications

Notifikationer