SIF kan ikke blive enig med profil: Andre SL-klubber lurer Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

SIF kan ikke blive enig med profil: Andre SL-klubber lurer

Silkeborg IF og Jens Martin Gammelby er endnu ikke nået til enighed.

Jens Martin Gammelby fejrer i Silkeborg IF.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Skal Jens Martin Gammelby og Silkeborg IF gå hvert til sit?

Svaret burde nok være nej.

Ifølge Midtjyllands Avis vil højrebacken nemlig gerne blive i SIF, ligesom at klubben fra Søhøjlandet egentlig også gerne vil holde på ham.

Alligevel står de i en situation, hvor de har svært ved at nå til enighed i kontraktforhandlingerne.

Det var ellers planen, at de to parter skulle være nået frem til en afklaring under et kontraktmøde mandag - men det gjorde man ikke.

- Jeg kan ikke sige så meget om det. Lige nu er vi ikke i mål. Vi er ikke enige. Vi håbede, at vi kunne nå frem til en løsning mandag, men det lykkedes ikke, siger Jens Martin Gammelby til Midtjyllands Avis.

Lokalmediet erfarer, at andre klubber fra Superligaen og 1. division derfor følger nøje med i situationen i Silkeborg.

Blandt andre skulle Sønderjyske og Vejle Boldklub have fået færden af en billig eller endda helt gratis Superliga-back.

Jens Martin Gammelby fejrer i Silkeborg IF.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jens Martin Gammelby bekræfter over for avisen, at han er bekendt med interessen, men at han først den 1. juli må indlede dialog med eventuelle bejlere.

Det skyldes, at han først på det tidspunkt må forhandle frit med andre klubber, da hans kontrakt med SIF her er gået ind i sit sidste halve år.

31-årige Jens Martin Gammelby er et produkt af Silkeborg IF's egen talentudvikling. Efter at have slået igennem på klubbens førstehold blev han i 2018 solgt til Brøndby IF.

Tiden her bød på lejeophold i Lyngby Boldklub og polske Miedz Legnica, inden han tog til norske HamKam i 2023.

I begyndelsen af 2024 vendte han så hjem til Silkeborg, hvor han nu står noteret for samlet 227 førsteholdskampe.

Mest læste

Notifications

Notifikationer