Løber tiden ud for OB og Eriksen? Troels Bech er ikke optimist
Måske er tiden for et skifte til OB ved at rinde ud for Christian Eriksen.

Er Christian Eriksen klar på en sæson på anden klasse i Tyskland?
Det spørgsmål er der formentlig mange, herunder sikkert Eriksen selv, der stiller.
Anden klasse er nemlig, hvad Wolfsburg efter sommerferien ser ind i efter nedrykningen fra Bundesligaen dette forår.
I Wolfsburg har Eriksen kontrakt i yderligere et år, men selvom han formentlig går de vanlige 20 procent ned i løn som følge af nedrykningen, så er det heller ikke sikkert, at Wolfsburg ser den store fremtid i den 34-årige dansker.
Derfor er rygterne om Eriksens fremtid igen denne sommer - som det var tilfældet sidste sommer - blusset op, og igen er OB selvsagt blandt de klubber, der bliver sat i forbindelse med klubbens tidligere ungdomsspiller.
Den del kender de i OB fra sidste sommer, og i Ådalen gør sportsdirektør Troels Bech sit for at melde OB ud af rygtemøllen.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Det til trods for, at OB af Danske Spiller vurderes som den næstmest sandsynlige destination for Eriksen, skulle han vælge at forlade Wolfsburg.
- Det var jo ikke en mulighed sidste sommer, og det bliver jo ikke nødvendigvis mere og mere sandsynligt, jo længere tid der går. Så jeg tænker ikke, at der er så meget grund til at spille sine penge på det, siger Troels Bech til TV 2.
Christian Eriksen er oprindeligt fra øsytfynske Middelfart, men i 2005 tog han turen ind til den fynske hovedstad.
Han repræsenterede OB på ungdomsniveau indtil 2008, hvor den hollandske storklub, Ajax, snuppede det daværende megatalent.
Netop Ajax bliver af Danske Spil vurderet som Christian Eriksens mest sandsynlige kommende arbejdsgiver.

Christian Eriksen
Wolfsburg
OB
Troels Bech












