OB-holdkammerater begræder Bjørn Paulsens stop Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

OB-holdkammerater begræder Bjørn Paulsens stop

I OB bliver det en anden hverdag efter sommerferien.

Bjørn Paulsen i aktion for OB.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Efter fire år i OB, har Bjørn Paulsen denne sommer valgt at sige stop.

Det bliver dog ikke kun et stop i OB, for sønderjyden indstiller nemlig sin fodboldkarriere helt.

Det er der flere af hans kolkammerater i Odense Ådal, der begræder, for en af Superliga-historiens mest alsidige spillere har optaget en markant plads hos fynboerne.

- Bjørn er en fantastisk mand at have på holdet - både i omklædningsrummet, men også på banen. Det er altid 100 procent, uanset hvad han gør, lyder det fra målmand Viljar Myhra, der bakkes op af tyske Noah Ganaus.

Bjørn Paulsen i aktion for OB.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

- I omklædningsrummet er en han vigtig karakter for både de unge og gamle spillere. I nogle vanskelige perioder i sæsonen kan man spørge ham om alt.

- På banen er han vigtig for det hele med sin mentalitet, med sine hovedstødsegenskaber. Han er en rigtig forsvarsspiller, der går ind i alle dueller med 180 procent, lyder det fra Ganaus.

For den norske OB-målmand er det også et personligt venskab, der nu skal holdes ved lige på en anden måde end til de daglige træninger.

- Vi kommer virkelig til at savne Bjørn. Han er en god holdkammerat, men også en god ven, så vi kommer virkelig til at mærke, at han er væk. Jeg håber jo, at vi kommer til at holde kontakten, og at vi kan finde på nogle ting udenfor [banen] også, men det bliver mærkeligt at møde op til preseason, uden at Bjørn er der, lyder det fra nordmanden.

Bjørn Paulsen har foruden OB repræsenteret de danske klubber Sønderjyske og Esbjerg fB, mens han i udlandet har været forbi Stockholm-klubben Hammarby og tyske FC Ingolstadt.

Mest læste

Notifications

Notifikationer