Afslører på Instagram: Bardghji forlænger i FCN
Rayan Bardghji har fået forlænget sin aftale i FC Nordsjælland.

Storebror havde stor succes i FC København, inden han blev solgt til FC Barcelona.
Men også Rarayn Bardghji, Roony Bardghjis lillebror, ser ud til at være på rette kurs.
I hvert fald har han fået forlænget sin aftale med FC Nordsjælland, som han skiftede til på en fri transfer fra FC København sidste sommer.
FC Nordsjælland har ikke selv offentliggjort nyheden endnu, men Rayan Bardghji har delt billeder i en story på Instagram, som ikke er til at misforstå.
Med papir på et bord foran sig fremvises en FC Nordsjælland-trøje, hvor der står '2029' på.
Da han i sommer skiftede til FCN blev han udstyret med en aftale af tre års varighed frem til 2028.
Der er dermed tale om en forlængelse af et års varighed frem til sommeren 2029.

Rayan Bardghji står noteret for syv scoringer i 14 kampe i U19-Ligaen.
FC Nordsjælland












