FCK-boss om billetkaos: Brøndby har været gode Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

FCK-boss om billetkaos: Brøndby har været gode

FCK-direktør Jacob Lausen roser Brøndby-ledelsen for trods alt at have været gode til at informere løverne ovenpå billetfejlen.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Brøndby Stadion 

Det var næppe populært, da Brøndby tirsdag måtte meddele rivalerne fra FC København, at der alligevel ikke ville blive plads til de 2100 FCK-fans, der havde købt billet til udebaneafsnittet på Brøndby Stadion.

De nødvendige godkendelser til at huse så mange fans på det for nyligt flyttede udebaneafsnit var nemlig ikke på plads, og derfor måtte 600 billetter til torsdagens derby tilbagekaldes.

Det har mødt heftig kritik fra FC København og klubbens fans, og efter torsdagens Europa Playoff-kamp var FCK-direktør Jacob Lauesen naturligvis også ærgerlig over situationen, hvor flere FCK-fans også måtte tage forgæves til Brøndby Stadion.

- Det var selvfølgelig en fuldstændig absurd situation, fordi én ting er, hvis afsnittet var blevet mindre, så havde man jo ikke haft et problem. Så havde man ikke skuffet nogen, fordi man havde en forventning om, at det var større.

- Men dét, at vi får kastet opgaven over til os, at vi skal agere bødler i forhold til, hvem der kan komme ud og se sådan en kamp. Udover det, vidste de jo på forhånd, at der var nogle af billetterne, der ville skifte hænder.

- Så vi vidste også, at der sikkert ville stå nogen ude i døren, som faktisk ikke vidste, at deres billet ikke virkede. Det har selvfølgelig ændret en hel masse for vores kundeservice og alle mulige andre, siger Jacob Lauesen.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Intet ondsindet

Ovenpå sejren havde FCK-bossen dog alligevel overskud til at rose Brøndby for håndteringen af det billetkaos, Vestegnsklubben havde skabt, da fejlen først var erkendt.

- Jeg har ikke nogen forestilling om, at der er nogen, der har gjort noget bevist eller ondsindet.

- Men direktionen og ledelsen herude i Brøndby har været gode til at række ud i forhold til, hvis vi havde brug for noget, eller hvis vi skulle vide noget. De vidste godt, at det ikke var en særlig fed en at sende til nogle konkurrenter i byen. Det er der ikke nogen tvivl om.

- Jeg synes selvfølgelig, at det problematiske er, at man sætter nogle billetter til salg, til et afsnit, man ikke har en tilladelse til. Det giver sig selv. Havde det været inde hos os, så havde jeg ikke været stolt af det. Så det er da noget værre pis for at sige det ligeud, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at det har været bevidst, siger Jacob Lauesen.

FC København endte med at vinde opgøret med 3-1 i forlænget spilletid, og dermed er løverne klar til kvalifikation til Conference League.

Anfører Thomas Delaney har netop forlænget sin kontrakt i hovedstadsklubben, men det kan være sidste gang, at det sker. Læs mere herunder:

Delaney i ny FCK-rolle? Hælder mod 2027-stop

Mest læste

Notifications

Notifikationer